Terapi

Terapien hos os er for alle over 18 år, som ønsker at modtage terapi ved kommende psykologer.

toa-heftiba-W1yjvf5idqA-unsplash

Hvordan kommer jeg i terapi?

Hvis du ønsker at komme i terapi ved os skal du henvende dig til – terapi@aalborgstudenterterapi.dk eller med kontaktformularen under fanen “Bestil tid”. Beskriv gerne, hvorfor du gerne vil i terapi og hvilke udfordringer du oplever i hverdagen. 

Husk yderligere, emailadresse og dit/dine telefonnumre, så vi kan kontakte dig. 

Efter vi har modtaget din henvendelse vil vi kontakte dig pr. telefon eller e-mail for at aftale nærmere.

Læs nærmere herunder om, hvordan et terapiforløb typisk forløber. 

Hvordan ser et typisk forløb ud?

Et typisk forløb hos os er svært at svare på, da alle forløb er individuelle og bliver tilrettelagt efter, hvad vi i samarbejde vurderer vil passe bedst. Der er dog nogle faste elementer, som altid indgår. Når vi har modtaget din henvendelse, læser vi den igennem og tager den med til supervision. Til supervisionen vil det blive vurderet, om Aalborg Studenterterapi er et passende tilbud til dig. Efterfølgende vil vi tage kontakt til dig og tilbyde dig en tid til forsamtale.

  1. Forsamtale
    Forsamtalen er gratis og har til formål, at vi opnår kendskab til dit liv og dine udfordringer samt at gøre det muligt for os at vurdere, hvorvidt vores tilbud er det bedste for dig. Hvis vi vurderer, at du falder indenfor vores målgruppe, vil du blive tilbudt et forløb hos os.
  2. Formål og hyppighed
    Rammerne aftales med terapeuten. Du og din terapeut planlægger tiderne sammen, og hvilket formål terapien skal have.
  3. Terapien
    Du og din terapeut vil gennem forløbet arbejde sammen om dine problematikker. Et forløb kan vare alt fra uger til måneder til år.
  4. Afslutning 
    Ved terapiens afslutning rundes terapiforløbet af, og du bliver informeret om, hvordan du kan henvende dig, hvis behovet opstår igen.

Betingelser

  • Terapien varetages af de otte kandidatstuderende. 
  • Sessionerne bliver videooptaget til læringsbrug og bliver opbevaret efter GDPR. Videooptagelserne bliver slettet ved afsluttet (gennemført såvel som afbrudt) forløb.
  • Bekendtskab til en eller flere af foreningens terapeuter fjerner automatisk muligheden for at komme i terapi hos dem. 
    • Klienten er selv ansvarlig for at oplyse om sådanne forhold til foreningens terapeuter.
  • Når studenterterapeuten bliver færdiguddannet psykolog, afsluttes forløbet automatisk. Studenterterapeuten sørger for, at forløbet vil blive afsluttet på en ordentlig måde, så samtalerne afrundes så godt som muligt. Nærmere rammer bliver aftalt med den enkelte terapeut.
  • Såfremt ens terapeut får et længerevarende sygeforløb, har man som klient ret til yderligere sessioner, hvis dette ønskes. I tilfælde af, at ingen af foreningens andre terapeuter på det aktuelle tidspunkt kan overtage klienten, involveres en færdiguddannet psykolog.